Notice: get_currentuserinfo har været forældet siden version 4.5.0! Brug wp_get_current_user() i stedet. in /customers/0/6/4/newmediamob.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 3753

117Tiden er vist blevet moden til, at der endnu engang skal slås et slag for at få det danske erhvervsliv til at bruge Twitter.

Twitter er et af de bedste sociale netværk, når det gælder at distribuere dit indhold og få en bred skare af potentielle kunder i tale.

Desværre er Twitter aldrig rigtig slået igennem på dansk grund, men hvis du enten er på det internationale marked eller forsøger at komme det, så er Twitter allerede nu et must.

Hvis du skal bruge Twitter som markedsføringskanal, er der to ting, du skal tænke på:

Først er det vigtigt at få nogle at tale med og de eneste, der hører dine råb i ødemarken er dine følgere.

Dernæst skal du finde ud af at kommunikere med dine følgere, så de får lyst til at kommunikere med dig og ikke mindst kommunikere dine budskaber videre til Deres følgere.

1. Ræk hånden frem
Medmindre du er Coca Cola, Obama eller Justin Bieber kan du ikke regne med at særligt mange vil følge dig, hvis du ikke selv er villig til at starte med at række hånden frem. Til gengæld vil rigtig mange vil followe dig tilbage, hvis du vælger at followe dem.

Start med at followe folk, der er beskæftiget indenfor din branche, trendsættere indenfor dit felt og evt. eksperter og forskere, som ligger sig op ad dit område. Gå også gerne bredere ud og follow folk fra medierne og meningskabere, der ligger på linie med din egen og din virksomheds profil. Det er kvaliteten af de, du selv følger, der giver kvaliteten i den nyhedsstrøm, som du modtager og senere kan dele med andre.

2. Råb fra bjergets top
Sørg for at skrive din twitter adresse når som helst og hvor som helst. Folk skal kunne followe dig nemt og bekvemt og helst før de er begyndt at tænke: “Hun er sørme interessant, gad vide hvor jeg finder hende på Twitter” (bare lige for en sikkerheds skyld: du kan følge Dorthe Stricker på @dorthestricker) .

3. Vær uimodståelig
Skriv en rigtig god “Bio” – beskrivelse af dig selv eller af din virksomhed.

Bio’en er din evige følgesven og vil altid være noget af det første, som folk bliver præsenteret for.

Sørg derfor for, at den er fængende, tiltrækkende og autentisk.

Hvis du vil have followers af flere nationaliteter, er det smart at skrive den på engelsk, men hvis du kun har øjnene rettet mod en nationalitet, så se endeligt stort på det.

4. Rent salg virker ikke
Som virksomhed er det naturligt, at du primært er på Twitter for at få gang i din markedsføring og ultimativt i dit salg. Det er også i orden, men lad være med udelukkende at fokusere på at tale til og om dig selv.

Lad i stedet dine aktiviteter på Twitter indgå i en bredere strategi for at brande din virksomhed.

Hvis du deler interessant materiale fra andre kilder med dine følgere, vil de ofte også læse dine egne budskaber med interesse. Hvis dine egne budskaber er interessante nok, vil dine følgere ofte også have lyst til at kigge med på, hvad du egentligt sælger.

På engelsk er man begyndt at kalde det for “social curation”, men den side af sagen, må jeg vist give sit helt eget blogindlæg.

5. Sid ikke på hænderne
Det er vigtigt at du er aktiv. Og det betyder, at du skal gøre en indsats for at være aktiv hver dag.

6. Vær flink
Der er stort set ingen, der sætter sig ned og læser din profil fra den ene ende til den anden. Du kan derfor godt være en lille smule loose og ikke altid kun formidle ting, der enten handler om din virksomhed eller er en del af den branding strategi, du har lagt.

Retweet derfor glad og gerne tweets, du ved, det vil betyde noget for afsenderen af få udbredt.

Du skal selvfølgelig ikke retweete noget, der kan sætte dig i et dårligt lys, men et eksempel kunne være at retweete jobopslag. Det er en neutral, men alligevel værdiskabende aktion.

7. Del og hersk
Det er helt i orden at retweete beskeder fra den skare du følger.

Hvis du følger personer, der er interessante nok for din målgruppe, vil du på denne måde både kunne videreformidle interessant stof og gøre det på en måde, der er nem for dig selv.

Derudover bliver folk meget glade, når du vælger at retweete Deres indlæg og mange vil vise Deres taknemmelighed ved at retweete dig, give dig en mention eller sågar opfordre andre til at følge dig. Traditionen er, at man om fredagen sender en tweet (eller flere, hvis man har brug for mere end 140 anslag), der er mærket #FF eller #followfriday og her angiver, hvem man synes, at andre skal følge ved at indsætte deres twitternavn – mit er f.eks: @dorthestricker.

8. Du er ikke alene
Når du har fået følgere og har lært at bruge twitter, er det vigtigt at begynde at kommunikere med de andre tweetere.

Brug “reply”, hvis du vil starte en samtale, som andre kan følge med og blande sig i. Brug “Direct message”, hvis du foretrækker at sige noget privat.

Den direkte kontakt er det, der skaber ægte alliancer. Man kan ikke blot få underholdende og udviklende samtaler i gang, men også finde helt nye venskaber, der ofte bliver meget vedkommende, da twitter virkeligt forbinder folk, der har fælles interesser og livsindstillinger.

9. Hjæææælp
Når du er kommet godt i gang og f.eks har mere end én twitterkonto, vil du ofte kunne få noget ud af at bruge et redskab, der gør, at du kan styre alle dine konti ad en arbejdsgang. De fleste redskaber kan også hjælpe dig med at styre andre sociale platforme du evt. er på. To af de mest populære, der er værd at tjekke ud er Hootsuite og Tweetdeck.

Derudover kan du få overblik og hjælp til at finde materiale, ved at bruge forskellige værktøjer som paper.li, Flipboard på din iPad og Buffer.

Jeg håber, at du har fået lyst til at prøve kræfter med Twitter. Hvis du vil vide mere eller får problemer, er du altid velkommen til at kontakte mig:

New Media Mob er her (og der og allevegne):

Mobil: 51 362 962

Mobil: send ds til 1919 og modtag Dorthe’s kontaktinformationer.

Mail: ds@newmediamob.dk

LinkedIn: Dorthe Stricker

Twitter: @dorthestricker

Facebook:  Dorthe Stricker

Pinterest: NewMediaMob

Skype: dorthe.stricker

 

 

 


tilmelding02

Vi vil så gerne hjælpe!

Dig med at komme godt i gang med at bruge de sociale medier i din virksomheds markedsføring.

I vores nyhedsbreve giver vi dig derfor gode råd og tips om at arbejde med content- og sociale medier.

Og så giver vi dig rabatter og tilbud.

 

Tak! Nu er du næsten skrevet op til vores nyhedsbrev. Der kommer lige en mail, du skal bekræfte.