Dorthe Stricker fra New Media Mob taler lidt om det nye Timeline design på Facebook.

Dorthe Stricker fra New Media Mob taler lidt om det nye Timeline design på Facebook.

Jeg har gennem 10 år hørt på en kodenørd, der har drømt om at lave den ultimative version af gamification, spillet der skulle bygge på vores liv og alt, hvad vi foretog os…ØV sagde han i går, nu har Facebook hugget min idé og dem kan jeg ikke kæmpe imod.

Og det kunne se ud til, at der er noget om snakken. Facebook offentliggjorde på en stor online konference i går aftes, hvordan de planlægger at inddrage endnu mere af vores allesammens liv under Facebooks faner. Og det ser ud til at blive stort.

Facebook planlægger en masse ændringer, men for mig at se, så var de to vigtigste.

1. Opbyggelsen af en Facebook Timeline. Det vil sige, at du under Facebook vil kunne lave en kronologisk tidslinie over alt, hvad du har lavet i dit liv. Fra fødsel til….potentielt død. Nu skal vi  ikke ind i en filosofisk diskussion i det her blogindlæg, men prøv lige at tænk over, hvad det gør ved tankegangen om Facebook kirkegården.

2. Facebook giver udvalgte sociale netværk mulighed for at kunne blive lagt ind under din profil. Med Spotify kommer vi til at kunne dele, hvilken musik vi lytter til. Med Foodily kan vi dele opskrifter og hvad vi skal have at spise i aften. Med Nike+ kan vores venner få indblik i om vi er ude at løbe – og hvor vi er ude at løbe. Facebook har selv lavet en lille film, der viser, hvor hyggeligt det bliver.

Der er mange der brokker sig over, at der sker så mange forandringer, men det skulle jo komme. Hvis ikke Facebook forandrer sig og tilpasser sig, kommer de til at tabe kampen. Og jeg synes da, at de her ændringer kan ses i et positivt lys. Det er jo stadigvæk et spørgsmål om, at man ikke skal bruge alle de nye funktionaliteter, det er noget man kan vælge.

I første omgang er ændringerne rettet mod de personlige profiler og gælder altså ikke virksomhedssiderne eller like-siderne. Men hidtil har det næsten altid været sådan, at når der er sket ændringer med de personlige profiler, så kommer der efter relativt kort tid også ændringer på virksomhedssiderne.

Dorthe er her (og der og allevegne):

Mobil: 51 362 962

LinkedIn: Dorthe Stricker

Twitter: @dorthestricker

Facebook:  Dorthe Stricker

Blog: XPlain & Simple

Skype: dorthe.stricker

 

 

Vi vil så gerne hjælpe!

Dig med at komme godt i gang med at bruge de sociale medier i din virksomheds markedsføring.

I vores nyhedsbreve giver vi dig derfor gode råd og tips om at arbejde med content- og sociale medier.

Og så giver vi dig rabatter og tilbud.

 

Tak! Nu er du næsten skrevet op til vores nyhedsbrev. Der kommer lige en mail, du skal bekræfte.