#Hashtags. Can’t live without them eller….hvad? Først var det Twitter, så kom Instagram, Facebook, Pinterest og Google+. Hashtags er blevet vejen at gå, når man gerne vil have, at folk skal kunne finde ens fantastiske indlæg om et bestemt emne.
Som en del af sin sociale strategi vil man ofte vælge at bruge faste hashtags, der passer til ens virksomhed og bruge de valgte hashtags både på den enkelte platform, men ofte også på tværs af platforme.
Og når man nu har gjort sig den umage at bruge tid og kræfter på at bruge de helt perfekte hashtags i sin sociale medie strategi, så kunne det da være rart at få et samlet overblik over, hvordan de så hashtags klarer sig.
Det første indskud er typisk at prøve at google det hashtag, man er interesseret i: Det giver nogle hits, men slet ikke noget, hvor man kan regne med resultaterne.
Er der dog ikke et redskab? Jo det er der. Vi hos New Media Mob er faldet over et dejligt lille stykke værktøj: Tagboard.com.
Tagboard genererer en opslagstable a la Pinterest, der viser resultater for det søgte hashtag på tværs af platforme. Lige nu fanger Tagboard: Twitter, Facebook, Instagram, Google+ og Vine (og app.net, men det er nok ikke så relevant for de fleste). Desværre fanger de endnu ikke resultater fra hashtags på Pinterest, men vi har spurgt dem ad, og det er noget de arbejder på lige nu.
I første omgang bruger vi hos New Media Mob udelukkende Tagboard til at få overblik, og det gør man fint med den gratis version. Men der er masser af andre fede funktionaliteter at lege med – specielt hvis man køber betalingsversionen.
Tagboard gør det endnu mere relevant at arbejde med Hashtags. Med bevidst brug af Hashtags kan du med Tagboard skabe fællesskaber på tværs af platforme, du kan embedde dine Tagboards på din hjemmeside…og meget meget mere.
Et redskab, det er værd at bruge lidt tid på og holde øje med i fremtiden.