“Du siger, at du bla. arbejder med noget med Facebook. Kan du så ikke lige fortælle mig, hvorfor man ikke kan melde sig ud?”
Det spørgsmål er jeg blevet stillet mere end et par gange.
Selvfølgelig kan man det og det er faktisk ikke hverken svært eller kompliceret, når man lige ved hvordan.
Og det er lige præcist det, der er problemet. Det er rigtig rigtig svært at finde ud af, hvordan man gør. Man kan ikke finde svaret inde på sin Facebook profil. Der er ikke nogen: “Meld mig ud NU!”-knap.
Der er heller ikke megen hjælp at hente, hvis du kaster dig ud i at spørge i “Hjælp” under indstillinger. I hvert fald ikke, hvis du er dansker og har valgt at indstille dit sprog som “dansk”. Alle søgninger efter “luk min konto”, “slet min konto”, “slet min Facebook profil” o.s.v. giver ingen brugbare resultater.
Så er det jo, at man er lige ved at give op. Og bliver sur og frustreret.
Men der er altså en løsning. Du skal bare søge på engelsk. Og du vil straks få et svar….og det ovenikøbet på dansk:
En lille smule spøjst…jojo.
Og så er der den nemme måde, at få linket af mig.
Husk:
-Du skal være logget ind, som den konto du ønsker at slette.
-Du skal slette facebook login funktionen fra alle apps, du bruger, der kan logge ind på Facebook.
Brug dette link og følg proceduren:
https://ssl.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account
Så er det bare en ting at gøre: HOLD UD og FAST!
Selvom Facebook, når du følger linket advarer dig om, at der ikke er nogen vej tilbage, vil de forsøge at få dig til at fortryde. Gentagne gange.
Gør det ikke: Hvis du logger ind på noget tidspunkt indenfor de næste to uger, bliver din konto reaktiveret.
Og du ender tilbage ved START og må starte forfra.
Har du spørsmål? Du kan bl.a. finde mig her: